Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
I det samme fik han Øje paa Eyberts Buket,
som hun havde lagt fra sig i Vindueskarmen.
»Frøken Jakobe!« raabte han efter hende.
»De glemmer Deres Blomster!«
Og i to-tre Spring var han oppe ad Trappen.
Hun var akkurat naaet op paa den mørke
Gang, saa at Per maatte række hende Buketten
fra de øverste Trappetrin. Uden nogen Tak, endog
uden at vende sig strakte hun Haanden ud efter
den. Men samtidig med at give hende Kærestens
Blomster greb han fast om hendes Haand og
trykkede den med Heftighed til sine Læber. Hun
ligesom sank i Knæ. Hun formaaede end ikke
at rive Haanden til sig, og da han mærkede,
hvorledes den slappedes mellem hans knugende
Fingre, var han i det næste Øjeblik oppe hos
hende og sluttede hende i sine Arme.
»De er min!« hviskede han over hende. »Ikke
sandt? De vil være min?«
»Jo,« sagde hun akkurat hørligt, og hendes
Hoved sank tungt ned paa hans Skulder.
»Tak! — Aa, tak!« hviskede han og trykkede
hende tæt ind til sit endnu af Løbet ophedede
Legeme.
Hendes Sjælskraft var udtømt. En vellystfuld
Skælven betog hende i hans stærke Arm, og
hendes Hænder greb uvilkaarligt ud i Luften efter
hans.
»Jeg kommer imorgen Formiddag,« sagde han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>