Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
alene gaar, det behøver jeg sikkert ikke nærmere
at forklare, og for det Tilfælde, at det skulde have
nogen Betydning for Dem at vide det — og jeg
forudsætter jo stadig, at De har henvendt Dem
til mig for at faa et aabent og utilsløret Svar
— saa vil jeg ligesaa godt straks sige Dem, hvad
De forhaabentlig nu heller ikke vil forundres over
eller misforstaa, at der fra mine Forældres Side
ganske sikkert ikke vil kunne ventes nogen Bil-
ligelse af Peter Andreas Forbindelse med Dem.«
»Det har jeg allerede forstaaet,« sagde Jakobe
og rejste sig; — hun havde i de sidste fem Minutter
siddet og rystet paa Stolen af Opbragthed. Og
i en halvt bortvendt Stilling og støttende sig
til Stoleryggen tilføjede hun med en Skulder-
trækning:
»Jeg tilstaar, jeg var kommen her med et lille
Haab om at kunne indlede en Forsoning. Det
var — det ser jeg nu — grumme naivt af mig.
Alligevel fortryder jeg ikke, at jeg søgte Dem. Jeg
har faaet de Oplysninger, jeg ønskede. Og — jeg
kan ikke lade være med at sige Dem det — jeg
gaar lykkeligere herfra, end jeg kom hertil.«
Uvis om, hvad hun mente, vilde Eberhardt,
der overhovedet langtfra var færdig, atter tage
Ordet. Men hun gjorde tavs en Hovedbøjning og
gik hastigt bort.
Da hun stod ude paa Gaden, blev hun grebet
af en saa heftig Trang til at se Per, at hun uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
