- Project Runeberg -  Lykke-Per / 3. Hans Kjærlighed /
130

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130
svansen«, som han for sig selv plejede at kalde det.
Baron Per von Adlersborg. Det Navn huede ham!
Til Jakobe sagde han dog intet om denne
Del af sin Rejseplan, idet han mente, at hun var
ganske ligegyldig for den Slags Ting og derfor
ikke vilde synes om den. Han anede ikke, at
hun i sine Drømme byggede endnu langt mere
højtflyvende Planer for ham og deresfælles Fremtid.
Han havde en Aften oplæst Fortalen til sin Pjece
for hende; og nu, da hun hørte paa ham med
Kærlighedens ømt forstaaende Øre, fornam hun
som brusende Vingeslag over sit Hoved, mens han
læste. Men hun var klog nok til ikke at fortælle
ham det. Saa brændende forelsket hun var, hun
blev dog stadig ikke blind for hans Skrøbelig-
heder og forstod saare vel, at der endnu var
meget at ophjælpe, før han stod fuldt rustet til
den Kamp, hvortil Skæbnen havde bestemt ham.
Ellers lod hun sig foreløbig ganske beherske
af sin Lidenskab. Det voldelig opstemte Ømheds-
væld i hendes Bryst, den svulmende Hengivelses-
trang, der allerede i hendes Barneaar havde kostet
hende saa bitre Taarer, kunde nu endelig give
sig Udbrud. Dag og Nat var hendes Tanker hos
Per. Hver Morgen sendte hun friske Blomster
til hans Stue. Hun overvældede ham med alle-
slags unyttige Foræringer, sendte Bøger og Blade,
anspændte daglig sin Opfindsomhed for at udtænke
noget, der kunde glæde ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:08:15 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/3/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free