Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
ved at lægge Baand paa sig selv og skjule deres
Sindsstemninger. At jeg ellers ikke har for Skik
at fordre mine Børns Fortrolighed i Kærligheds¬
anliggender, det veed du; men i dette Tilfælde
mener
jeg dog at have en Slags Ret til at spørge . ..
og til at faa et ærligt Svar.«
»Hvor du dog er underlig, Mo’er! Som om
det ikke er ganske naturligt, at man ikke netop
er i sit bedste Humør, naar Ens Forlovede lige
er
rejst bort og ikke vender tilbage før—ja Gud
veed, hvornaar!«
»Ja, naar du tager det saadan, min Pige, saa
vil jeg da tale lige ud. Ser du, for en Timestid
siden søgte jeg dig oppe paa dit Værelse; jeg
mente, du ikke befandt dig vel, siden du ikke
kom ned til Frokosten. Du var netop gaaet bort
et Øjeblik, og jeg fik da tilfældigt set, at Sidenius’
Brev laa fremme paa dit Skrivebord. Naa, deri
var der jo i og for sig ikke noget videre mærke¬
ligt. Hvad der derimod i høj Grad undrede mig,
var — at Brevet endnu slet ikke var bleven aåbnet.«
»Nu ja — hvad saa?« sagde Jakobe efter en
kort Stilhed, hvorunder hendes Haand, som Mo¬
deren stadig holdt om, var bleven kold som Is.
»Hvad saa? Hør, Jakobe—jeg er nok tilaars
men
dog ikke ældre, end at jeg kan huske, hvor¬
dan det er at være forelsket. Naar man lader
sin Kærestes Breve ligge ulæst fra Klokken otte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
