- Project Runeberg -  Lykke-Per / 4. I det fremmede /
29

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29
pinlige Pligt det var at vejlede sin umyndige For¬
lovede i hans langsomme Udvikling, var pludselig
bleven Eleven, der trængte til Hjælp og Over¬
bærenhed. Og saa ivrig blev hun efterhaanden i
sine Studier, saa begejstret for de uanede Undere,
de evighedsdybe Tankeverdener, der afslørede sig
for hende under et kemisk Eksperiment eller en
matematisk Beregning, at hun — ganske som i
sin Tid, da hun havde kastet sig over Studiet
af Sanskrit — af Husets Læge fik et alvorligt
Tilhold om at vogte sig for Overdrivelse.
Dog, Kærligheden havde endnu stadig en større
Part i hendes Iver, end hun selv vidste af. I
denne lidenskabelige Tilegnelse af Pers Viden og
i den aandelige Befrugtning, hun høstede deraf,
søgte hun Erstatning for det Afsavn, hun led ved
Adskillelsen fra ham. Nu, ligesom i sin Forel¬
skelses første Dage, havde hun tyve Gange i
Døgnet Pennen i Haanden for at skrive til ham,
undertiden blot for at nedkaste en eneste Linje,
et Udbrud af Glæde over den pludselige Forstaa-
else af en vanskelig geometrisk Opgave eller af
Sorg over ikke at have ham hos sig, naar hun
trængte til hans Hjælp. Alt, hvad der i Dagens
Løb hændte hende, hver Tanke, der gik gennem
hendes Hoved, følte hun Trang til at meddele
ham, skønt Pers Breve til hende stadig lod baade
Fortroligheden og Ømheden ubesvaret. Men paa
dette Punkt havde hun efterhaanden slaaet sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/4/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free