Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
med han efter saa
mange Aars Fraværelse gen-
saae denne Plet, jog et Øjeblik ligesom en flygtig
Tungsindssky gennem hans Sind. For første Gang
gjorde han sig det Spørgsmaal, om Minderne fra
denne lille, indsnevrede, af Sol og Lys forladte
Have, der havde skygget over hans Barndom,
kunde have kastet Skygger ud over mere.
Døren bagved ham blev aabnet sagte; det var
Signe, der kom tilbage.
»Fader sover igen,« hviskede hun, idet hun
blev staaende derhenne og holdt Døren aaben bag
sig: »Men vil du ikke ind og se ham, . . . han
forstyrres ikke af noget, saa du kan godt komme
derind.«
Per kom gennem det lille, halvtomme For¬
værelse ind i Dagligstuen, hvor en ældre Syge¬
plejerske sad ved Vinduet og hæklede. Herfra
stod Døren aaben ind til
Sovekammeret, som
hvilede i et fuldkomment Mørke. Foran begge
Vinduerne hang tykke, uldne Tæpper, saa Per i
de første Øjeblikke intet kunde se.
»Fa’er har længe ikke kunnet taale Lyset,« for¬
klarede Signe hviskende, efterat de var traadt hen
til Fodenden af Sengen, der stod frit ud paa
Gulvet fra den ene
Sidevæg.
Efterhaanden skelnede Per dog Omridsene af
et hentørret Hoved, der laa dybt nedsunken i
den hvide Pude med tillukkede Øjne, — og
han betoges af en let Skælven. Dog, nogen Be-
45?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
