- Project Runeberg -  Lykke-Per / 4. I det fremmede /
57

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57
hans Navn stod nævnet i den Slags religiøse Tids¬
skrifter og Pjecer, som nu fandtes i alle Hjemmene; og
det havde bidraget ikke saa lidt til den forandrede
Bedømmelse af ham, at man havde mærket, hvor¬
ledes han indenfor Præstestanden nød en ganske
anderledes Anseelse end de fint paaklædte, hvid-
slipsede Provster og Konsistorialraader, som man
før havde været saa stolt af.
Dertil kom nu hans lange Sygeleje og den op¬
højede Sjælsro, hvormed han havde udstaaet sine
Lidelser og imødeset sit Endeligt. I over et halvt Aar
havde han ligget i Sengen, vel vidende, at han var
Dødens Bytte. Og ikke alene havde han ingensinde
selv klaget; han tillod heller ikke, at andre be¬
klagede ham. »Saadan maa her ikke tales,« havde
han engang med Strenghed sagt til en, der vilde
trøste ham med Haabet om Helbredelse: »Det er
at anklage Gud. Skal ikke Arbejderen være tak¬
nemlig, naar hans Dagværk er endt? Gud har
ikke Brug for mig længer. Min Gerning er fuld¬
bragt.« —
Per tilbragte Eftermiddagen oppe paa sit lille
Loftsværelse, dels under Forsøg paa at sove og ud¬
hvile sig efter Rejsen, dels beskæftiget med at skrive
til Jakobe. Han havde besluttet at fravige sin
oprindelige Bestemmelse og blive her i det mindste
indtil den næste Dag, da Faderen dog næppe
levede længer. Omend Hensynet til Sømmelig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 16 20:03:33 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/4/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free