- Project Runeberg -  Lykke-Per / 4. I det fremmede /
87

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87
domsforsørgelse og Ulykkesforsikring. Men det
vil altsammen ikke hjælpe noget. Det vil gaa
det gamle, patriarkalske Samfund, som det i
Eventyret gaar den lille Pige overfor Bjørnen:
hun kastede først sin Træsko, saa sin Mosters
Hvedekage og tilsidst sin egen Søndagskringle ned
i Vilddyrets Gab — og blev dog spist! Men
Kampen vil blive blodig. Jo længere man lever
her, desto klarere bliver man over, at enhver
Forestilling om en fredelig eller blot lempelig
Overgang fra gammelt til nyt maa opgives, og
det er med en vis Gru, man tænker paa det
uundgaaelige Sammenstød. Selv hjemme begyn¬
der jo Lidenskaberne saa smaat at koge (jeg
har læst om de københavnske Fabriksarbejderes
store Demonstrationsmøde paa Fælleden og den
halvkomiske Politi-Udrykning). Her i Tyskland
vil Krak’et blive frygteligt. Den Hær paa tre
Millioner Soldater, der her danner Vagt om det
middelalderlige Samfunds Grundpiller, Altret og
Tronen, og hvis friske Laurbær har gjort den
næsten hellig for dem, der beskyttes af den, giver
en Maalestok for de Kræfter, der vil komme til
at brydes.
Jeg kom forleden Eftermiddag gaaende gennem
en af de fornemme Gader, der fra Pladsen foran
den nye Generalstabsbygning fører ned til Spree.
Ovre paa det andet Fortov gik, med langsomme,
usikre Skridt, en meget gammel, uniformeret Mand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/4/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free