- Project Runeberg -  Lykke-Per / 4. I det fremmede /
96

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96
en munter Opstoppernæse og den Slags lysblonde
Haar, der altid havde haft noget særegent tillokkende
for Per. De var ud paa Natten tilfældig kommen
til at sidde ved Siden af hinanden under Dansen
og var straks kommen i Snak. Han havde ikke
forstaaet meget af, hvad hun sagde, og hun for¬
stod slet ikke ham. Derfor lo de meget og var
hurtig blevne fortrolige. Hun var et Par og tyve
Aar, Datter af en Enke, der boede i et Hus lidt
udenfor Byen i Udkanten af en Skov, gennem
hvilken Per kunde komme uset derhen og derfra.
Han havde kastet sig ind i dette Forhold med
en ubehersket Voldsomhed, der ikke udelukkende
havde sin Grund i den Tiltrækning, den bred¬
skuldrede Landsbypige udøvede paa ham. Der var

som i de fleste af hans Handlinger — tillige noget
villet i den. Han vilde bort fra det ham fremmede
og generende Hang til ørkesløse Grublerier, der
havde forfulgt ham siden Faderens Død. Derfor
vogtede han sig i det hele for Ensomheden og til¬
bragte de Timer, hvor han ikke opholdt sig hos Pi¬
gen, inde i Gæstgivergaardens Skænkestue sammen
med Værten og andre af Byens Folk, som han
havde lært at kende, og som han alle hurtigt
havde indtaget ved sin djærve Ligefremhed og sine
Tyvegylden-Stykker. Vinen flød, og Snakken gik,
og Røgen fra Piberne gjorde Luften i Stuen blaa,
mens Kresen omkring ham stadig øgedes, og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/4/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free