Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
de store, mørke Øjne straale af Kærlighedens
Offermod, var det for ham, som brast med eet
Trolderingen om hans Bryst. For første Gang
siden sin Barndom maatte han kæmpe med
en Bevægelse, der vilde tvinge Taarerne frem i
hans Øjne.
»Kæreste — derfor var det altsaa, at du ikke
skrev!«
»Og du forstod det ikke!«
Hun drog paany hans Hoved ned mod sin
Mund og saae nu, at hans Øjne var duggede.
»Min egen! Min Ven!«jublede hun ud. »Du har
dog længtes lidt efter mig!« — Og da hun i det
samme hørte Døren lukke sig bag Frau Babi, der
listede ud med hendes Overtøj, kunde hun ikke
længer beherske sig. Med et vildt Udbrud slog
hun Armene om hans Hals.
Længe stod de saaledes tæt sammenslyngede.
Per famlede tavs med Haanden over hendes Haar,
—
han kunde stadig ingen Ord finde, saa over¬
vældet var han, og saa mange Spørgsmaal tum¬
lede der rundt i hans Hoved. Jakobe laa med
lukkede Øjne knuget ind til hans Bryst.
»Saa er det da endelig sandt! Jeg er virkelig
hos dig! Det er ikke længer en Drøm. Jeg
hører igen dit stærke Hjerte banke. Aa, Per —
min Ven! Min Ven! Tusinde Gange min Ven!«
Omsider fattede de sig nogenlunde, saa de
kunde begynde at spørge og svare i ordnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
