- Project Runeberg -  Lykke-Per / 4. I det fremmede /
131

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

131
smaa, erotiske Mellemspil, kaade Faun- og Nymfe¬
lege, som de gerne huskede allerbedst, naar Dagens
lange Vandring var tilende.
For Per havde disse Dage virkelig betydet en
ny Fødsel og en ny Daab. Livet havde med eet
afsløret sig for ham i en Storhed, Fylde og Skønhed,
som han aldrig havde drømt om. Alt, hvad han
hidtil havde eftertragtet, forekom ham nu saa smaat
i Sammenligning med den Lykke, der rummedes
i et eneste Kys. Han var gaaet omkring som i
en Aabenbarings-Rus. Naar han saae paa Jakobe,
tænkte han ikke længer paa Ansigtstrækkenes
Uregelmæssighed eller Skikkelsens næsten æng¬
stende Sarthed. Han elskede hende som den Kvinde,
der havde givet ham nyt Liv, der havde udvidet
Verdens Grænser for ham, og i hvis Favn han
havde fundet det Trylleord, den Besværgelse, der
manede Dødens Skygge fra Menneskenes Vej.
Men nu var
Lykkens Dage for denne Gang
tilende. Baade for sine Forældres og sin egen
Skyld turde Jakobe ikke udskyde Adskillelsens
Øjeblik længer. Det var bestemt, at de inden
Aften skulde være i Botzen. Herfra vilde hun
tage med Nattoget nordpaa, mens Per vendte
tilbage til Dresach for at ordne sine Sager og
derpaa fortsætte Rejsen videre ud i Verden.
Derfor var de denne Dag mere tavse. Naar
deres Blikke mødtes, søgte de endnu at smile;
men der var i deres Kærtegn noget ubehersket,
9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/4/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free