Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
straks var kommen til at tænke paa ham, da det
galdt om at finde en anset Sagkyndig, der kunde
tænkes villig til at gaa i Borgen for Pers Ideer
overfor Offentligheden. Man vidste desuden, at
han var en forfængelig Mand og dertil meget
pengekær. Man forudsatte derfor, at det havde
været bittert for ham at være Vidne til, hvor-
dan det ene store Foretagende efter det andet
var lykkedes for de ny Mænd og havde skabt
dem Ry og Rigdomme, mens han selv gled mere
og mere over i Forglemmelse.
Allerede den følgende Dag gentog Hr. Delft
sit Besøg. Obersten havde nemlig ønsket Oplys-
ninger om nogle Staalskinners Vægtforhold, og
for at faa et Paaskud til at komme igen, naar
den første Indgift havde faaet Tid til at virke,
havde den snilde Jøde ladet, som om han til-
fældigvis ikke havde de derhenhørende Tabeller
med sig.
Som ventet førte Obersten igen Talen hen paa
Pers Projekt og søgte at faa at vide, hvilke Børs-
mænd og Pengeinstituter der stod bag det. Hr.
Delft lod i første Øjeblik ganske uforstaaende.
Saa rystede han smilende paa Hovedet og sagde:
»Ach, dette sideniuske Amfibium — mener
Obersten. Jeg har ingen Tillid til den ganske
Historie. Det er et Dødfoster.«
»Hvadbehager! ... Men Mand dog! Det var
jo Dem selv, der stod her igaar og fortalte, at
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
