Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
kens« Medarbejderstab, og han havde i denne
Stilling ved sin absolute Lydighed mod sin Velgører
vundet dennes Tillid, ja hans Venskab.
Max Bernhardt havde dog vist sig meget util-
freds, dengang Dyhring meddelte ham sin For-
lovelse med Nanny. Hans blodløse Ansigt var
bleven to dybe Rynker fra Næseroden nedefter.
Og med en æggende Haan, der ikke dækkedes
af den spøgefulde Tone, havde han sagt:
»En Jødedame — Dyhring! Det overrasker
mig virkelig. Jeg havde tiltroet Dem en bedre
Forstaaelse af, hvad De skylder Dem selv. Hvad
skal de Dumheder til? ... Jeg har jo for længe
siden gjort Dem opmærksom paa Konferensraad
Lindholms Datter. Hun er ogsaa baade smuk
og rig. Og De vilde sikkert være Mand for at
gøre det fornødne Indtryk paa hende.«
Men for første Gang nægtede Dyhring sin Herre
og Mester Lydighed. Han var virkeligt forelsket i
Nanny. Og i sin Modstandsløshed overfor Kvinder
havde han sin eneste Svaghed.
Max Bernhardt indsaae, at han her maatte
slaa sig tiltaals. Han var ikke selv nogen Helt
overfor et Par smukke Kvindearme, og de eneste
Daarskaber, han tilgav, var derfor dem, der blev
begaaet for en Dames Skyld. Han tog blot det
Løfte af Dyhring, at han vilde hemmeligholde
Forlovelsen, indtil der var bleven skaffet ham en
anseligere og mere selvstændig Stilling indenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
