Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Arm og blev ganske rørt derved. Han saae smilende
ned i hendes store, dybe Øjne — de vakte saa
mange fortrolige Minder. Hvor kendte han igen
denne elskovsbetagne Stirren!... Og disse halvt
aabnede Læber, og den fine Hud, der over hen-
des Kinder og Hals, ja over hele hendes Le-
geme var saa mimoseagtig følsom, at selv det
letteste Kys bragte Blodet til med Voldsomhed at
strømme til det berørte Sted, saa det var, som
dannede der sig et lille bankende Hjerte der-
under.
De steg hurtigt ind i en lukket Droske, og da
Jakobe her kastede sig til hans Bryst, overgav
han sig ganske. Omsluttet af hendes Arme, med
hendes Læber paa sin Mund, førtes han — sødt
beruset — tilbage til det Selvhengivelsens Himme-
rige, han havde villet fly. — —
Da de naaede Hotellet, blev Jakobe siddende
i Vognen, mens Per gik ind og bestilte Værelse
og fik gjort et hastigt Toilette. Derefter kørte de
direkte ud til »Skovbakken« uden at benytte Jern-
banen. De havde endnu for meget at fortælle
hinanden til at kunne taale Ørevidner omkring sig.
Ude paa Strandvejen lod de standse for at faa
Vognens Kalescher slaaet ned. Synet af Sundet
og de lige udsprungne Skove henrykte Per. Han
holdt Jakobe i Haanden og betragtede interesseret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
