Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Fald bleven temmelig urimelig mod Dyhring. Men
det er jo kun, hvad man maatte vente«.
»Naa — ja — saamænd.«
»Hun kommer vist forresten til Middag idag.
Hun sagde da, at hun vilde komme og opfriske
sine italienske Minder med dig, mens Dyhring er
til Redaktionsmøde.«
Per, der hele Tiden havde siddet med bort-
vendt Ansigt, svarede ingenting hertil. Og Talen
gled over paa andre Ting.
De var imidlertid kommen saa langt, at de
nu kunde se »Skovbakkens« sorte Tegltag kigge
op over Skoven. Kort efter svingede de op for
Hovedtrappen, hvor Jakobes mange smaa Søskende
nysgerrigt styrtede til for at se, hvem der kom.
Nanny indfandt sig ogsaa ganske rigtigt til
Middagen, det vil sige, hun kom en god halv
Time efter, at man havde sat sig tilbords, og tog
bort igen straks efter Kaffen. Hun syntes at være
i ypperligt Humør og saae glimrende ud i en
storblomstret Kjole med en spansk Trøje af blod-
rød Silke.
Imidlertid var det Per en Tilfredsstillelse at
mærke, at hun alligevel ikke rigtig kunde staa
for den Kritik, hvormed han havde væbnet sig
mod hende. Det var hendes Væsen, navnlig hendes
ustandselige Talestrøm, der i de hjemlige Forhold
virkede stødende paa ham. Hendes Koketteri var
ogsaa altfor aabenbart, — det gjorde ham helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
