- Project Runeberg -  Lykke-Per / 5. Hans store Værk /
146

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146
Genstand for Hyldest af disse Mænd, der liaabede
at kunne berige sig ved hans Arbejde. Men de
forsamlede Herrer værdigede ham akkurat en
Genhilsen. De gjorde sig endog tydelig Umage for
ikke at røbe den Nysgerrighed, hvormed de dog
havde belavet sig paa Mødet med ham. Kun
den »forhenværende Landmand« begloede ham
ugenert med et Par runde Øjne tilmed uden at tage
Hænderne af Bukselommerne, mens han hilste.
Per saae i den Anledning truende paa ham
og sagde, henvendt til Ivan, der forestod Præsen-
tationen :
»Jeg hørte ikke den Herres Navn.«
»Hr. Nørrehave,« hviskede Ivan, der stod og
trippede — ganske bestyrtet over hans udæskende
Holdning overfor disse Mænd, der nu skulde af-
gøre hans Værks Skæbne.
»Ja saa« — sagde Per langsomt og blev ved
at se paa Proprietæren, saa denne tilsidst vendte
sig om og gik bort med en haanlig Snøften.
»Det lader til at være en rigtig Avekat!« mum-
lede han i Forbigaaende til en af de andre Herrer,
— men Hænderne var dog kommen op af Lom-
merne og flyttet ind bag de brede Frakkeskøder.
Først nu kom Max Bernhardt og hans Ven
Vekselereren ind fra et Sideværelse. De hilste
med noget større Forekommenhed paa Per og
ønskede ham velkommen hjem. Max Bernhardts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/5/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free