Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
lille Smule skuffet af ham, ... ja i Virkeligheden
mere, end hun vilde tilstaa for sig selv.
Men hun kunde heller ikke komme bort fra,
at han havde forandret sig, siden de sidst saaes.
Det beherskede, næsten stilfærdige, der havde
været over hans Optræden den foregaaende Dag,
og som Forældrene havde været saa glade for,
tilfredstillede slet ikke hende. Hun havde lært at
elske ham som den Vildbjørn, han var, da hun
første Gang saae ham, og som han endnu var, da
de for to Maaneder siden skiltes i Laugenskoven.
Hun havde været vant til, naar de var sammen
med andre, at sidde med Hjertet i Halsen af
Angst for, at han skulde vække Anstød og udfordre
Forargelsen, — og hun ønskede sig slet ikke be-
friet for dette lille Martyrium. Hun havde over-
hovedet ondt ved at forlige sig med, at nu ogsaa
alle andre skulde kunne forstaa ham og fatte
hans Værd. Der var heri — uden at hun selv
forstod det — noget af en hemmelig Frygt for,
at hun skulde komme til at elske ham mindre,
naar han ikke længer var Offer for Miskendelse.
Bedst som hun nu gik med disse Tanker,
kom Ivan hjem med Jobsposten fra Mødet hos
Max Bernhardt. Hun opholdt sig ude paa Ter-
rassen foran Villaen, da hun pludselig hørte hans
Stemme inde fra Havesalen, hvor Moderen sad
mellem sine Regnskaber.
Det Indtryk, Ivans Meddelelse straks gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
