- Project Runeberg -  Lykke-Per / 5. Hans store Værk /
158

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158
hendes og skred afsted med hende henad den
mørke Skovvej.
Efterhaanden mærkede han dog paa hendes
korte Svar, at hun misbilligede, hvad han havde
gjort, og herover følte han sig dybt krænket. Han
havde været saa overbevist om, at i det mindste
hun vilde forstaa ham og anerkende Betydningen
af dette Skridt, der i hans egne Øjne allerede
var vokset til en epokegørende Udfordring til
Max Bernhardt og hans hele Kompagni. Han
havde oftere hørt hende udtale sig med Uvilje
om disse Mænd. Navnlig havde hun beklaget
den Rolle, Max Bernhardt var kommen til at
spille som en af den ny Tids Førere.
Men naturligvis — sagde han med Bitterhed
til sig selv — hun er, naar det kommer til Styk-
ket, ikke anderledes end Ivan og hele det øvrige
Slæng. Kræmmeraanden sidder de gode Krum-
næser for dybt i Kødet. Ærefrygten for Pengene
gør dem til Kujoner. Blot man slaar en Næve
lidt fast i Bordet, saa en Daler kommer til at
klirre, faar de straks ondt af Skræk.
De havde nu naaet Udkanten af Skoven. Her
var en Bænk anbragt under et stort Træ, og
under Paaskud af at være bleven træt og at
maatte hvile sig lidt satte Jakobe sig ned. Men
skønt hun ved den Maade, hvorpaa hun trak
sin Kjole til sig, ligesom beredte ham Plads ved
sin Side, vilde han ikke sætte sig men gik frem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/5/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free