Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Bestyrtelse, Pengene blev samlet op igen, og han
blev da endelig bragt hjem. Men nu kommer
det mærkelige. Af Værten fik jeg siden at vide,
at han den næste Formiddag var kommen igen,
meget nøgtern, og havde i Fortrolighed spurgt,
om man ikke ved Morgenrengøringen skulde have
fundet et Tyvekronestykke. Han savnede nem-
lig nogle af sine Penge — han havde altsaa i
sin tilsyneladende Vildelse ført nøjagtigt Regnskab
over dem — og han havde lagt Mærke til, den-
gang han kastede Guldstykkerne om sig, at et
af dem var rullet ind under en Spyttebakke. Og
der fandt man det saa ogsaa ganske rigtigt. —
Hvad siger du til det? Ja, dersom det hele
havde været Komediespil. Men det var det
absolut ikke.«
Jakobe trak tavs paa Skuldren. Hun vilde
helst have Samtalen ført bort fra Frithjof, der i
hendes Øjne slet og ret var en Pjalt, en Stakkel,
en tragikomisk Falstaff, som den ødsle Natur i et
mod Menneskene haansk Lune havde indblæst
kunstnerisk Geni. Hun anerkendte hans store
Evner og enestaaende Virtuositet; men hun vilde
ikke lade Talentet gælde som Undskyldning for
Personlighedens Brøst. Hun mente tværtimod,
at Evner forpligtede; og hun saae en Forhaanelse
af den virkelige Storhed og en Nedværdigelse og-
saa af Kunsten i den slappe Overbærenhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
