- Project Runeberg -  Lykke-Per / 5. Hans store Værk /
180

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180
hvorved Huset skulde ligge; men da han havde
fundet det, skraaede han over Kørebanen og gik
langsomt tilbage ad det modsatte Fortov idet
han forandrede baade Gang og Holdning for det
Tilfælde, at han skulde blive iagttaget oppe fra
Vinduerne. Da han igen befandt sig udfor Huset,
standsede han.
Det var en almindelig, tarvelig fireetages Byg-
ning med Smaalejligheder paa tre-fire Værelser.
Hans Øjne havde allerede paa Afstand søgt Vin-
duerne paa første Sal tilvenstre for Indgangs-
døren, hvor der iøvrigt ikke var andet at se end
en Række nedrullede Gardiner og nogle Potte-
blomster, — ganske som i de andre Etager.
De gjorde da heller ikke nogetsomhelst Indtryk
paa ham; han kunde ligesom ikke tro paa, at
hans Moder virkelig boede der. Saa faldt det
ham ogsaa ind, at saaledes som Trappegangen
i Huset øjensynlig var lagt, maatte en Lejlighed
»tilvenstre« — som der havde staaet i Avertisse-
mentet — ligge tilhøjre for Indgangsdøren, naar
man betragtede den fra Gaden.
Deroppe, hvor han nu flyttede sine Øjne hen,
saaes der et svagt Lys bag et af Vinduerne. I
den tilstødende Stue, hvor Gardinerne ikke var
rullet ned, kunde han et Sted oppe under Loftet
se et lille Lysskær, der maatte hidrøre fra, at
Døren ind til den oplyste Stue stod paa Klem;
men forgæves anstrengte han sig for ellers at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/5/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free