- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
titelbladets bagside

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forhistorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIEN
Per Sidenius, en ung Ingeniør, Søn af fattige’Præste-
folk i Jylland, har bl. a. udarbejdet et stort Frihavns-
og Kanalprojekt. Under en længere Studierejse i
Udlandet har hans Ven og Svoger Ivan Salomon
faaet den indflydelsesrige Overretssagfører Max Bern-
hardt til at tage sig af det; men ved et forberedende
Møde af Interesserede, hvortil Per Sidenius er bleven
kaldt hjem, stilles der den Fordring til ham, at han
forliger sig med en vis Ingeniøroberst Bjerregrav,
hvem han engang har fornærmet, og hvis Støtte
man mener ikke at kunne undvære. Dette nægter
Per; han vil overhovedet ikke finde sig i noget
Formynderskab; og Max Bernhardt lader hermed
den hele Sag falde. Bagefter fortryder Per tildels
sin Overilelse og lover sig selv, at han alligevel vil
søge Obersten. Men hans Sind er adspredt og uro-
ligt. Han har i Rom truffet sin (ligeledes netop
hjemvendte) Svigerinde Nanny, der var paa Bryllups-
rejse ; og den meget smukke Dame har ved et
dristigt Koketteri søgt at hævne sig paa ham, fordi
han i sin Tid har forsmaaet hende. Per har des-
uden i de samme Dage bragt i Erfaring, at hans
Moder og Søskende, med hvem han lever paa en
spændt Fod, efter hans Faders Død er flyttet der
til Byen. Sent om Aftenen efter det forulykkede
Møde hos Max Bernhardt drives han uimodstaaeligt
gennem Gaderne hen foran det Hus, hvor Moderen
boer. I nogen Tid staar han og stirrer op paa et op-
lyst Gardin, hvorover nu og da en Skygge bevæger
sig, indtil han pludselig kommer til at skudre i
Nattekulden.
Dagen efter skal der være stort Selskab hos
Svigerfaderen, den hovedrige jødiske Købmand
Philip Salomon, hvis Datter Jakobe, med hvem
han i et Aarstid har været forlovet, hemmeligt
har besøgt ham under hans Udenlandsrejse. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/6/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free