Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
gaaet en lille Evighed, siden vi den Formiddag
sagde Farvel til hinanden ... De husker . . . paa
Banegaarden dernede?«
Nanny stirrede en Stund som ganske uforstaa-
ende ud i Luften og rystede derefter afgørende
paa Hovedet.
»Næ, det har jeg ikke tænkt paa.«
»Virkelig ikkel«
»Næ. — Der var forresten gyseligt i Rom.
Ikke?«
»Synes De det? . . . Det kunde man ellers
ikke saadan mærke paa Dem, da De var der-
nede.«
»Ikke det. Det kan saamænd gerne være.«
»De er med andre Ord glad ved nu at være
kommen hjem igen?«
»Glad?« — Nanny saae bort med en mat, selv-
opgivende Skuldertrækning. — »Jeg synes, der er
rædsomt allevegne. Og allerværst herhjemme.«
Per kom til at le.
»Hør, De er virkelig aldeles umulig idag. Hvem
i Alverden har dog ?«
»Hvad det var, jeg vilde sige,« afbrød hun
ham med forstilt Nervøsitet: »De syntes jo saa
mageløs godt om Rom. De var vist i Grunden
helt begejstret.«
»Paa en Maade ja. Men skal jeg sige Sand-
heden, saa tabte dog Byen ikke saa lidt i Interesse,
efter at De — og Deres Mand naturligvis — var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
