Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
om og standsede ham med et Øjekast, der ganske
vist var ulykkeligt og skamfuldt, men som dog
meget afgørende, ja forbitret forbød ham at komme
nærmere. Og da der nu hørtes flere Stemmer
inde i Havesalen, blev hun et Øjeblik ganske
hvid af Angst og skyndte sig forbi ham med
bøjet Hoved.
Henne ved Døren standsede hun dog, saae sig
tilbage og sagde med halv Stemme, idet hun
holdt Viften op for Ansigtet, saa kun Øjnene
var synlige:
»Dersom De vover at sige noget til nogen om,
hvad De her har tilladt Dem overfor mig, saa —.«
»Hvad saa? . . . Hvad saa, Nanny?« spurgte
Per, der nu igen var lutter Glød.
»Saa —« fortsatte hun med en hykkelsk For-
jættelse i sine dejlige Øjne, »saa — bliver vi aldrig
gode Venner.«
Hun slog Viften ned og forsvandt.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
