Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Per hørte kun efter med det ene Øre. Han
havde stadig sin Opmærksomhed henvendt paa
Nanny, der stod henne i den anden Ende af
Salen og fjasede i en Kres af smiskende Kur-
magere. Skønt han var bleven fast bestemt paa
at lade hende sejle sin egen, plumrede Sø,
kunde han dog ikke holde Øjnene fra hende.
Han saae nu, hvordan Løjtnant Iversen, der havde
været ude i Forstuen og hentet hendes Hermelins-
slag, med dvælende Omhu lagde dette om hendes
Skuldre, og hvordan han absolut ogsaa vilde
hægte det under Hagen, hvad han dog ikke fik
Lov til. Nanny knipsede ham over Fingrene.
Men umiddelbart efter tog hun frejdig hans til-
budte Arm og skridtede afsted med ham gennem
Salen og ud i Haven, hvor andre af Selskabets
Unge (hvad Per ikke vidste) i Forvejen var tyet
ud for at drikke Kaffen i det norske Lysthus.
Da Havedøren havde lukket sig bag dem, gled
Pers Blik uvilkaarlig hen paa Jakobe, der sad i en
Lænestol lidt fra ham og blev underholdt af nogle
Bekendte. Udtrykket i hendes Ansigt slog ham;
hun maatte have siddet og iagttaget ham og
trukket Øjnene til sig i det samme Nu, — de
havde ligesom endnu ikke faaet noget bestemt Blik.
Skulde hun have opdaget noget? — tænkte
han, dog uden at foruroliges synderlig af Tanken,
ja næsten med nogen Overlegenhed. Han kendte
Jakobes egne moralske Skrøbeligheder i Forholdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
