Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
»Naa — hvad sagde han til det?«
»Han vidste det allerede.«
»Saa—aa. Fra hvem?«
»Det fortalte han ikke. Men jeg har siden
gættet det. Han lod nemlig et Ord falde om denne
Nørrehave og spurgte mig — saadan forborgent —
om jeg kendte noget til ham, og hvad det var for
en Person. Den schlauer Fuchs har allerede igaar
været hos ham og snakket ham noget for. Jeg
siger Dem: Obersten vidste Besked med alt, hvad
der var passeret hos Max. Og — at tænke sig
det! — han var aldeles imponeret af Dem. Gud
straffe mig, han ligefrem gottede sig, fordi at De
havde vovet at give Max den Salut i Synet. Han
saae jo gerne alle voreses unge Rabalderjøder
hængt, — og Gud velsigne ham for det! Hans Øjne
formelig skinnede. Den Karl tager jeg min Hat
af for, sagde han ... Og jeg forstod jo nok, at
han havde en Hensigt med at sige det. Det var
Meningen, at jeg skulde fortælle Dem det bagefter.
Han vil gøre sig lækker for Dem, forstaar De?
Han haaber endnu paa en Forligelse. Det er
Manden efter mit Hjerte, sagde han. Det er vores
egen friske danske Ungdom, der nu kræver Plads
og vil slaaes med al den fremmede Yngel, som
har faaet Lov at skyde tilvejrs her i Landet. Det
var nøjagtig Menneskets Ord . . . Komik, hva’?
Storartet!«
Per stod i egne Tanker og svarede intet.
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
