Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Forstuen, fandt her sin Hat og Frakke paa en af
de overfyldte Knagerækker og gik bort.
Aftenen var ganske sommerlig — stille og
farverig. Der mærkedes ikke et Vindpust, endda
Skyerne fløj hastig afsted under Stjernerne. Per
spaserede langsomt lige ud ad Landevejen, vel
tilfreds med at være sluppen bort fra det larmende
Selskab og de ophedede Stuer med deres parfyme-
mættede Atmosfære. Til den ene Side havde han
Skoven, til den anden saae han ud over Sundet,
der laa som nedsænket i en let Taage. Med den
vaagnende Sans for Naturens Skønhed, som han
skyldte sit Ophold i Italien, gav han sig villig hen i
den fredelige Aftenstemning. Et Par Gange stand-
sede han og aandede dybt for ret at fylde sig med
den dugkølige Luft, der friskende og ligesom ren-
sende gennemtrængte hele Legemet. Hatten holdt
han endnu i Haanden, og den langskødede Over-
frakke havde han i Skyndingen blot kastet løst
over sig, saa den hang frit ned fra Skuldrene og
flagrede omkring ham som en Kunstnerkappe.
Ved et Vejsving, hvor han kom Vandet ganske
nær, standsede han igen. Sundets hele Flade laa
her udbredt foran ham mellem de vigende Kyster,
overhvælvet af en nu næsten skyløs Himmel. Mens
Onkel Heinrichs og de disputerende Herrers Ord
stadig summede ham om Ørene, blev han staa-
ende her og fortabte sig i Beskuelse. Det var saa
velgørende, saaledes at lade Tankerne hvile og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
