Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
ogsaa dengang været Lys bag et af Vinduerne,
og han havde set Skygger bevæge sig paa Rulle-
gardinet.
Naa ja — sagde han trøstende til sig selv,
idet han igen rejste sig — hvortil havde det vel
gavnet, om han havde været tilstede? Til en
virkelig Forstaaelse, endsige til Indrømmelser af
den Art, som alene havde kunnet tilfredsstille
Moderen, vilde det dog ikke være kommet. Derfor
var det netop godt, at hun havde troet ham saa
langt borte, ligesom det var heldigt for ham selv,
at han intet havde vidst om hendes Tilstand.
Han havde maaske ellers kunnet ladet sig forlede
til af Hensyn til Moderens Sjælefred at opføre en
hykkelsk Scene, som han bagefter havde maattet
skamme sig over. Stakkels Moder! Hun hørte nu
engang til de livsskræmte. De lange Aar indenfor
Sygeværelsets nedrullede Gardiner havde forvandlet
hendes Væsen til Bekymring. For hende havde
Døden sikkert været en Befrielse. Han huskede,
hvordan endog Solskin havde kunnet gøre hende
ængstelig; ja om Fuglesang og Blomsterduft havde
hun kunnet tale med Sky — som om noget, der
indeholdt skjulte Farer.
Han var begyndt at gaa op og ned ad Gulvet
med faste Skridt for at tvinge sit Sind i Ligevægt.
Han var ikke vant til disse stærke Sindsbevægelser,
som han instinktmæssig frygtede. Pludselig stand-
sede han. Han kom til at tænke paa Jakobe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
