Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
et hastigt Maaltid — forsvandt Arm i Arm ned i
Haven.
Der var ingen af dem, der havde kunnet
falde isøvn den foregaaende Aften. Bevidstheden
om at være hinanden saa nær holdt dem begge
vaagne i den lyse Foraarsnat. Tilsidst havde de
da ogsaa fundet hinanden, mens alle andre i Huset
sov. I et Par stille Timer havde de ved hinandens
Side tildrukket sig den forønskede Glemsel for
alle deres Sorger.
Nu spaserede de der i den lysegrønne Have,
hvor det dryppede af Dug fra Kviste og Blade.
Her herskede der i Formiddagstimerne, naar hele
Familjen undtagen Fru Lea var taget ind til
Kontorerne og Skolerne i Byen, en næsten para-
disisk Stilhed og Fred. Ogsaa ovre i Skoven, hvor
de bagefter tyede hen, var der en hel anden Stem-
ning end senere paa Dagen, naar Vejene støvede
af Køretøjer og alle Sladrebænkene var tæt be-
satte. Der hørtes ingen anden Lyd end Fugle-
sang. Paa hele deres Tur mødte de kun en
gammel Mand, der blev skubbet frem i en Rulle-
stol, hvorfra han nikkede gudfaderlig til dem, idet
de gik forbi. Jakobe var da ogsaa næsten over-
stadig i sin Glæde over at have Per hos sig.
Uden selv at vide af det gik hun om med Taarer
i Øjnene af Taknemlighed og Lykke.
Per derimod havde efterhaanden faaet Uro paa
sig. Allerede da de gik inde i Haven, var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
