- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
146

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146
tid var kommen til at køre mod hinanden midt
inde mellem de opstablede Varedynger. De kunde
nu hverken komme frem eller tilbage med deres
Vogne og blev af den Grund mere og mere kra-
kilske. Det saae næsten ud, som om det kunde
være bleven til Slagsmaal, dersom ikke en Politi-
betjent var kommen tilstede og havde skaffet
nogle Tønder trillet tilside, saa der blev Plads.
I henved en Time sad Per bag sin Avis og
adspredte sine urolige Tanker ved at iagttage saa-
danne Optrin af det bevægede Havneliv. Regnen
havde efterhaanden sagtnet; men Himlen hang
endnu lavt over Byen med sorte Skyer, under
hvis frynsede Rande man akkurat kunde skimte
de røde Pakhustage ovre paa Kristianshavnssiden.
Da saae han en enspændig, lukket Rustvogn
af den Slags, der anvendtes til at overføre Lig
fra Hjemmene til Kirke eller Kapel, komme
kørende med et Par arbejdsklædte Mænd paa
Bukken og standse udfor Skibet. Bagefter den
fulgte en lukket Droske, af hvilken der nu udsteg
fire Personer, — hans fire Brødre. Først saaes
Eberhardt i floromviklet Silkehat og med op-
smøgede sorte Bukser samt en Paraply, som han
straks slog op, skønt det i Øjeblikket ikke regnede.
Efter ham kom den rødmossede Thomas, Kapel-
lanen, og endelig de to unge Brødre. Disse sidste
tre bar grundtvigianske Uldhatte og havde ingen
Paraplyer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/6/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free