Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
frem af hendes Skuffelse over igen ikke at have
truffet Per.
Hun havde i saa Henseende været meget
uheldig i den sidste Tid, da hans Besøg paa
»Skovbakken« var bleven saa uregelmæssige.
Skønt hun i Forvejen havde anstillet alle Slags
Sandsynlighedsberegninger, for at han ikke skulde
kunne undgaa hende, var hun enten kommen
derud, netop som han var rejst, eller hun havde
været nødt til at tage bort, umiddelbart før han
ventedes. Derfor var hun nu bleven halvt syg af
Utaalmodighed efter at se ham, og hun søgte
ikke længer at indbilde sig, at det kun var for at
faa Lejlighed til at skaffe sig Oprejsning. Hun
tænkte ikke mere paa Hævn, . . . navnlig ikke,
efter at hun paa Jakobes hele Væsen overfor
hende havde kunnet mærke, at han intet havde
røbet om hendes Ydmygelse. Med denne For-
tielse, som hun tilskrev en Hensynsfuldhed mod
hende, der igen forudsatte en dulgt Ømhed, havde
han vundet hendes Smule Hjerte helt. Fra dette
Øjeblik tilstod hun det aabent for sig selv, at hun
var forelsket i ham, betaget af ham, — grænse-
løst, sanseløst.
Den Tanke at sætte sit Ægteskab og de For-
haabninger, hun knyttede dertil, i Vove for hans
Skyld var hende ikke længer saa helt fremmed.
Hun vilde heller ikke vige tilbage for i fuldt Alvor
at optage en Kamp med Søsteren om ham. At hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
