Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
der laa og vuggede med slappe Sejl i det stille
Vejr. Nu dukkede der frem af Halvmørket en
hel Flaade af saadanne Fartøjer, som drev for
Takkel og Tov paa den sydgaaende Strøm. Det
var Flynderfiskere fra Anholtsbankerne, Folk fra
Lejerne paa Sjællands Nordkyst, der var paa Hjem-
vejen med deres Fangst.
Saaledes forklarede i alt Fald Styrmanden, der
for lidt siden, netop som Per havde rejst sig, var
gaaet ned fra Kommandobroen og derefter havde
stillet sig op i Nærheden af ham i den tydelige
Hensigt at finde Lejlighed til at indlede en Passiar.
Per svarede kort: »Ja saa.«
Han var kommen til at tænke paa det Brev,
som Moderen havde efterladt ham, og paa Pakken,
der rimeligvis indeholdt Faderens Ur. Han vidste
ikke, hvorledes han skulde faa Mod til at læse
det Brev. Han vilde saa gerne kunne tro, at
Moderen dog ikke havde været helt uforstaaende
overfor ham; — og han frygtede nu for, at Brevet
kunde tilintetgøre dette Haab, hvormed han søgte
at berolige sin Samvittighed. Der havde været
noget i Eberhardts Blik den foregaaende Dag, som
ikke syntes at varsle godt.
Han rejste sig igen, paany grebet af en Uro,
der gennemisnede ham, saa han ikke kunde være
stille.
»De skulde hellere ta’ og lægge Dem,« sagde
nu Styrmanden og gik ham tættere ind paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
