Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Vi saae ikke andet af ham end hans Hat; og lian
har ikke ladet høre fra sig siden. Saa han er
nok gaaet i Makrellerne.«
Per havde sky taget sine Øjne til sig. Nu
kastede han hastigt et udfordrende Blik langsmed
Horisonten og sagde, idet han vendte sig:
»Vi skal nok have mere Regn,... Godnat.«
Mens Styrmandens Ord blev ved at lyde i hans
Øre, gik han ned ad Trappen til Agterskibet;
og han havde en gysende Fornemmelse i Ryggen,
fordi han kunde mærke, hvordan Manden blev
staaende derhenne og fulgte ham med Øjnene,
indtil han var forsvunden under Dækket.
I et Par Timer laa han derpaa nede i den
beklumrede Salon mellem en Samling prustende
og stønnende Mennesker og kunde ikke falde i
Søvn. Tankerne vilde ikke hvile. Han følte det
godt selv nu, hvorledes der denne Nat fuldbyrdedes
en længe forberedt Omvæltning i hans Indre. Det
var, som om der i Mulm og Taage var ved at
oplade sig en ny Verden for ham, hvori han
endnu kun daarligt kunde skimte Vej. Hvad der
laa bag ham, svandt hen i Intethed. I en gammel
værkbruden Præstekones Skikkelse havde der
aabenbaret sig for ham en Kraft, mod hvilken
selv en Cæsars kongelige Vælde nu syntes ham
ringe, en Kraft og Storhed i Lidelsen, i Forsagelse,
i Opofrelsen.
Men dermed gled ogsaa Grunden bort under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
