Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Endelig kan det ske, at man træffer paa en
enligt gaaende Jægersmand, som overtroiske Folk
helst undgaar at møde her, — en høj, tør, dystert
udseende Person med optrukne Skuldre og et
Par lange Ben i store Støvler. Han gør nærmest
selv et sky Indtryk og besvarer i Reglen ikke
Folks Hilsen. Hans Ansigtsfarve er gusten, Næ-
sen flad. Et grovt, mørkt Skæg dækker Munden.
Det er selve Ejeren af Kærsholm, Hofjæger-
mester Prangen.
Mens hans to spættede Tisper halser omkring
paa Engen og engang imellem forsvinder i Sivene
med et Plask, gaar han selv med langsomme
Skridt ret ud efter Næsen. Hans Bøsse hænger
over Ryggen; Hænderne er begravet i de skraa
Taskelommer paa hans langtavede Jagtpjækkert.
Det er tydeligt nok: han færdes her ikke saa
meget for at skyde som for at være alene med
sig selv og sine mørke Tanker.
Mellem Folk paa Egnen tales der ofte om,
hvad det vel kan være, Hofjægermesteren saadan
gaar og ruger over. Han har nu aldrig været let
at blive klog paa. Det er, som om der boede to
Mennesker i ham. Den tavse Mand med det
skulende Blik kan til andre Tider optræde som
en snaksom Selskabsbroder, en Miinchhausen,
struttende af den naragtigste Selvfølelse. Man
mente en Tid, at det var hans Kones Forhold,
der gjorde ham saa spekulativ. Nu er man mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
