- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
15

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15
sat alle Sagkyndige i den største Forbavselse.
For fuldt Alvor paastod han, at der ad den af
ham anviste Vej vilde kunne fremavles Malkekvæg
med tre Gange større Ydeævne end det alminde-
lige, hvad jo vilde betyde en kolossal Merindtægt
for det danske Landbrug.
Han betroede bagefter sin Kone, at han fandt
hendes unge Ven meget tiltalende, — ja, ved
Middagsbordet, hvor Per selv bragte sin Afrejse
paa Tale, var Hofjægermesteren næsten den ivrig-
ste til at overtale ham til at slaa sig til Ro paa
Kærsholm og trække lidt jysk Landluft nu, da
Sommeren endelig var kommen.
Hofjægermesterinden stemte i med.
»For Deres Frihed skal De ikke være bange,«
sagde hun. »Vi paalægger ikke vore Gæster nogen
selskabelig Tvang. De skal faa Lov til at indrette
Dem ganske efter Deres egen Bekvemmelighed.«
»Blot De passer Maaltiderne,« tilføjede Hof-
jægermesteren dæmpet.
Per var ikke svær at friste. Han følte slet
ingen Længsel efter København. Og hvor skulde
han i Grunden kunne finde et bedre egnet Sted til
at gennemstride den aandelige Krise, som han følte
forestaaende? Han havde faaet et roligt og smukt
Værelse i en Sidefløj, der vendte ud mod Parken,
og som udenfor sine Vinduer havde en Række høje
Kastanietræer, hvis tætte Løvhang dæmpede Dags-
lyset derinde. Midt paa det hvidskurede Gulv stod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free