- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
32

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32
at De ligner?« spurgte hun, — men den unge
Pige, hvis ene Haand hun omfattede i sit Skød,
blev brændende rød og vilde holde hende for
Munden med den anden.
»Kære, hvorfor maa jeg ikke sige det? Jeg
synes, det lød saa morsomt. — Frøken Blomberg
finder, at De ligner en Nabob. Og hun har vir-
kelig Ret. Der er noget eksotisk over Dem idag.«
»En Nabob!« gentog Per og saae ned ad sin
lysegule, fløjlsagtige Dragt, der ligeledes stammede
fra Italien, og som han den Dag bar for første
Gang paa Grund af den stærke Solvarme. »Det
smigrer mig naturligvis. Kun mangler jeg desværre
de dertil hørende Millioner.«
»Men dem faar De jo,« bemærkede Hofjæger-
mesterinden ligesom lidt fortrydeligt.
Ordene faldt hende ud af Munden halvt mod
hendes Vilje. Det var overhovedet første Gang,
hun havde hentydet til Jakobes Formuesforhold,
og da hun straks fortrød det, gav hun sig hurtigt
til at tale om andre Ting og opfordrede ham elsk-
værdigt til at tage Plads hos dem, — der laa netop en
sammenslaaet Feltstol i Græsset ved Siden af dem.
For Per havde den lille Bemærkning været
god at faa Forstand af, — og han blev forstemt.
De havde altsaa siddet og talt om hans Forlovelse,
og naturligvis var da ogsaa hans Svigerfaders Penge
bleven bragt paa Bane. De to Ting var nu en-
gang uadskilleligt sammengroet i Folks Bevidst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free