- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
71

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71
kvitterede for ved at klappe sin Datter paa Kin-
den og sige, at hun saamænd var ganske flink.
Den unge Pige lod, som var hun ret lige-
gyldig for den tildelte Anerkendelse. Det var end
ikke frit for, at hun surmulede lidt, da Moderen
kærtegnede hende. Per tænkte ved sig selv, at
hun vistnok var meget forkælet. Men unægtelig
var hun nydelig. Han fandt hende endda nok
saa indtagende idag som forleden Aften, da han
saae hende i Kærsholms skumringsfyldte Park.
Hun tog sig ligesom mere virkelig ud, saadan
som hun stod der i hvidt Smækkeforklæde bag
Maskinen og skænkede i Kopperne. Ligheden
med Fransisca kunde han forresten ikke længer
faa Øje paa.
Af Hensyn til Pers Nærværelse søgte Hofjæger-
mesterinden at skifte Emne og begyndte at tale
om København. Men Per var ikke meget under-
holdende, og Præstefruen førte hurtigt — og lige-
som lidt demonstrativt — Samtalen tilbage til
hjemlige Omraader. Hun var en høj og slank
Dame med noget vist fornemt over sig. Det var
ikke vanskeligt at se, at det var fra hende, Datte-
ren havde arvet sine ydre Fortrin. Overfor Per
viste hun sig i Modsætning til sin Mand meget
tilbageholdende. Uden ligefrem at være uhøflig
havde hun endnu ikke en eneste Gang henvendt
Ordet til ham, og det var just for at bøde herpaa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free