- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
74

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74
ring, der — befæstet i en lang Hyssing — hang
ned fra et Træ paa den anden Side af Havegan-
gen. Det hele udgjorde et Underholdningsspil, —
Kunsten (forklarede hun) bestod i at slynge Rin-
gen henimod Krogen saaledes, at den blev hæn-
gende der.
Per fik Lyst til at prøve. Saa gik i hvert
Fald den Tid, tænkte han ved sig selv.
Men han var ikke heldig.
»Der skal Øvelse til,« sagde han efter en halv
Snes forgæves Forsøg og bad hende om at vise
ham, hvordan man skulde bære sig ad.
Inger tøvede, lidt tvivlraadig; — men hun
kunde ikke modstaa Fristelsen til at brillere med
sit Mesterskab, Ringen foer ud fra hendes Haand,
beskrev en pragtfuld Langbue i Luften og smut-
tede paa Tilbagevejen ned over Krogen med en
egen Inderlighed ligesom en ung Kvinde, der
i en Enkemandsleg indfanges af sin Kærestes
Arm.
Per blev begejstret. Han maatte igen forsøge.
Men han var stadig uheldig.
»Nej, detgaar ikke! ... Prøv De igen, Frøken!«
sagde han og flyede hende Ringen.
Inger lod sig paany overtale, endda hun et
Par Gange havde set lidt langt efter de andre
Damer, som var kommen et godt Stykke bort.
Og enten det nu skyldtes Uro herover, eller
hvad Grunden var, — Sikkerheden svigtede hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free