- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
125

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125
regelmæssigt, at hun havde det godt; men for-
resten viste hun sig sjælden i Familjen uden
netop ved Maaltiderne. Om sin Kæreste talte hun
bestandig sjældnere; dog gjorde hun heller ingen
Indsigelser, naar Forældrene talte til hende om
det forestaaende Bryllup. Men samtidig snakkede
hun rigtignok om, at hun tænkte paa igen at gøre
sin Veninde i Breslau et Besøg, — der var Ingen,
der kunde blive klog paa hende ellers paa hendes
Planer.
Der var i hvert Fald kun een, der forstod en
lille Smule; det var Søsteren Rosalie. Hun, som
havde sit Værelse ved Siden af Jakobes, vaagnede
en Nat og hørte Hulken derinde fra; og da hun
mente, at Søsteren pludselig kunde være bleven
syg, skyndte hun sig op. Men hun fandt Døren
laaset, og Jakobe vilde ikke lukke hende ind, og
den næste Morgen forklarede hun saa, at hun havde
haft Tandpine. Men Rosalie var ikke længer noget
Barn. Hun var selv begyndt at finde sig tilrette i
Kærlighedens hemmelighedsfulde Vildskov, ledet
paa Vej derind af Nannys Fodspor. Hun havde
endog haft Held til allerede at nedlægge et Bytte.
Kandidat Balling havde for noget siden erklæret
hende sin Kærlighed i nogle bombastiske Roman-
vendinger; og det morede hende nu at lade ufor-
staaende og se det lange Literaturværk pines af
Frygt og Uvished. —
Hvad der gjorde Jakobes Sind saa fortvivlet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free