Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
sig for ham og han førtes ind i den (saa længe
forønskede) Verden, hvorover ingen Kirkeklokker
ringede. Han følte dog nu slet ikke nogen Længsel
efter »Skovbakken« eller dens Søndagsfestligheder.
Han tænkte uden Misundelse paa den Strøm af
glade og pyntede Mennesker, som i Løbet af Dagen
vilde gæste den. Kun Jakobe savnede han. —
Kunde han dog bare rive hende ud af det Helvede!
En efter en tav Klokkerne. Dobbelt ensomt
strakte Engenes Øde sig henunder den lave Graa-
himmel. Og paany grebes han af denne underlige
Følelse af Forladthed. Lyden af en Vogn langt
borte paa ukendte Veje fremkaldte tilsidst en helt
fantastisk og uhyggelig Fornemmelse hos ham af
Hinsidighed ... af at være en Afdød, der i Skyg-
gernes Rige hørte Menneskelivet røre sig over
hans Grav.
Han tænkte igen paa Jakobes Brev, — han
vidste nu, hvad han vilde svare hende. Denne
fredhelligede Formiddag, disse højtidsklædte Bøn-
der i deres fint pudsede Vogne, de Tusinder, ja
Millioner af Hjem, hvorfra i denne Time fortrøst-
ningsfulde Mennesker Verden over søgte til Kir-
kerne for at hente nyt Mod og ny Styrke i Til-
værelseskampen, — det var jo Livets egen over-
bevisende Protest mod hendes Ord. Lad saa
være, vilde han skrive, at Kristendommen havde
frygtelige Synder paa sin Samvittighed, de blev
dog vistnok rundelig opvejede af det gode, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
