Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
de Sange, hvori Forfatteren direkte tog Sigte paa
den aandelige Bevægelse, som særlig ved Nathan var
bleven indført fra det Fremmede, sammenlignede
han denne med en frugtbargørende Foraarsregn,
der fik ogsaa de spildte Korn til at skyde tilvejrs
og gav den sandede Mark et bedragerisk Ud-
seende af Frodighed.
»Men naar Sommertørken kommer, og Høsten
er nær — hvor er I da henne, I rodløse Vild-
skud, der prangede langs alle Veje og spredte
tusind Farver over Jorden som en Forjættelse om
Paradisets Herligheder? Ak, Eders tomme Aks an-
klager Eder. Den Sol, der skænkede de sunde Spirer
Vækstens Fylde, udtørrede Eder; og før Høsten
kommer, vil Stormen vejre Eder hen, — thi Syn-
dens Sold er Døden. — Vel den, der i Foraarets
Grødetid ydmygt sænkede sine Rødder i Urgrun-
den, hvor de evige Livskilder rinder!«
Det var navnlig disse Ord, der havde slaaet
ned i ham. Da han læste dem første Gang, vir-
kede de paa ham, som om han havde læst en
Gravskrift over sig selv. Det var netop en saa-
dan sjælelig Henvisnen, han havde følt i de sidste
Aar, — et gradvis, uafhjælpeligt Svind af Kraft
og Evne, — han havde bare aldrig rigtig villet
tilstaa det for sig selv.
»Saa Farvel da, golde Tid! Min Ørkenvan-
dring er tilende. Mine Fædres Himmerig har
aabnet sig for mig, og, blændet af Lys, knæler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
