Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
vendte hun sig hurtigt mod Faderen, og — ganske
imod, hvad hun havde for Skik — slog hun Ar-
mene om hans Hals og kyssede ham.
Under den almindelige Given-Haanden blev
der ikke lagt Mærke dertil. Heller ikke Faderen
selv tænkte videre over Datterens usædvanlige
Ømhedsudbrud men klappede hende godlidende
paa Haaret med et »Velbekomme, lngermo’er«.
Kun Pers Opmærksomhed gled det lille Optrin
ikke uænset forbi, — og han blev paa samme Tid
ganske sort under Øjnene.
Det var indtil dette Øjeblik ikke faldet ham
ind, at hans ulovlige Kærlighed kunde være bleven
besvaret af den unge, fromme Præstedatter. Nu
vaktes der i hvert Fald en Anelse hos ham, —
og mere behøvedes der ikke for at aabne ham
paa engang baade Himmerigs og Helvedes Porte.
I Stedet for at følge med de andre ud i Haven,
hvor Kaffen blev anrettet, gik han ind til sig
selv, idet han gennem Tjeneren lod sig undskylde
hos Selskabet, — han havde (foregav han) nogle
nødvendige Breve at skrive.
Hans Sind var i et Oprør, han aldrig før
havde kendt. Han var ganske svimmel. Gulvet
gyngede under ham som et Skibsdæk. Han
maatte straks sætte sig, da han kom ind i sin
Stue.
Han søgte en Tid at indbilde sig, at han havde
forstaaet fejl, at det hele var en taabelig Indbild-
Lykke-Per. VII. H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
