Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Menneskes, at først Døden udløser den. Engang
spøgte Grækeraanden blandt Menneskene som
Guds udvalgte Tolk. Siden blev det Israels Faare-
hyrde-Visdom, vi lyttede til som gudbeaandet
Tale. Engang tilkommer det vel os Germaner
med vores lutherske Barbari at aabenbare en Flig
af den Eviges Klædebon.«
Per fandt det i Grunden urimeligt at indlade
sig i Diskussion med denne fremmede Mand, saa
meget mere, som det ikke altid blev ham ganske
klart af hans Tale, hvad der skulde optages i
Alvor, og hvad der blev sagt for Kuriositetens
Skyld, eller om det maaske altsammen nærmest
var ment som Spøg og Spot. Men noget i hans
Fordømmelse af Tiden havde rørt ved det nye
Menneske i ham, og han følte Trang til at aflægge
et Vidnesbyrd.
Han sagde, at den Gudfrygtighed, der havde
opretholdt det danske Folk i Ulykkens Tid og
skabt Helte af de svage (og han tænkte her med
bevæget Sind igen paa sin Moder), den havde
ikke forladt det i Fredens Dage, men været med-
virkende til Landets Genoprejsning, i hvert Fald
udenfor Hovedstaden. Men Præsten afbrød ham
med at sige, at et Ord som Gudfrygtighed kunde
man slet ikke anvende i vore Dage, hvor man
saae Folk uden at vække mindste Anstød tage
Vorherre kammeratlig under Armen eller kaste
sig i barnagtig Forelskelse om hans Hals. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
