- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
189

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189
sætte dig og Fa’er for al den Ubehagelighed —
men det maa I se at tilgive mig.«
»Vi har jo aldrig været synderlig glad for den
Forbindelse. Alligevel synes vi jo nu —«, begyndte
Moderen; men da hun straks mærkede Tegn paa
Utaalmodighed hos Datteren, fortsatte hun ikke.
Og de talte nu en Tid kun om praktiske Ting ved-
rørende Rejsen og hendes Udstyrelse.
Saasnart Jakobe igen var kommen op paa sit
Værelse, gav hun sig i Færd med at lægge sine
Sager frem til Indpakning og samle og gemme
hen, hvad hun skulde efterlade. En væsenlig Del
af dette sidste Arbejde var iøvrig gjort i Forvejen.
Allerede i nogen Tid havde hun i Stilhed gjort
Forberedelser til dette nye Opbrud fra Hjemmet,
som maaske skulde blive hendes sidste. Saaledes
havde hun omhyggelig ordnet sine Venindebreve,
indpakket og forseglet dem og skrevet Afsendernes
Navne udenpaa, at intet skulde komme i urette
Hænder, dersom hun ikke mere vendte tilbage. Nu
gjorde hun det samme med Brevene fra Per. Og
da hun skrev hans Navn udenpaa Pakken, smilte
hun igen med Taarer paa Kinderne. Saa skulde
hun altsaa dog forskaanes for at bære det bar-
bariske Navn!
Kort før Middag blev hun kaldt ned til Faderen,
der ventede hende for lukkede Døre inde i Bi-
blioteksværelset. Han kyssede hende tavs paa
Panden og gav sig derefter straks til at tale om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free