Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
hendes Barn i saa Fald maatte blive en Havets
Ætling, en Vikingenatur, besat af den kamplystne
Udve, der var i Slægt med Uroen i hendes eget jø-
diske Blod, med Vandredriften og den hele hvileløse
Higen, der havde gjort saa mange af hendes Stam-
mes Mænd og Kvinder i Nutiden til Menneske-
hedens Førere.
For det blev hende mere og mere den endegyl-
dige Livsvisdom, at kun i Kampen var der Lykke,
— om ikke af anden Grund, saa fordi den skæn-
kede den dybeste Glemsel. Det gik til i Livet som
i den egenlige Krig: de, der befandt sig midt i
Slagets Tummel, tænkte mindst paa Faren, gruede
mindst for Blodet. Det var altid Efterluskerne,
der havde Mavekneb. Det var paa Marodørernes
blege Ansigter, at Kampens Rædsler stod afmalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
