Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løb sammen og tabte sig i Evigheden. Den lille
Engby ved Foden af de høje Banker var bleven
hans hellige Stad, Verdens Indgang og Udgang,
hvorigennem Vejen for ham gik tilbage til alle
Tings Ophav.
Alligevel var det i Begyndelsen med nogen Tø-
ven, han havde begivet sig ud i Byen for at op-
søge de kendte Steder. Navnlig kunde han længe
ikke overvinde en vis Sky for den Sidegade, hvor
Præstegaarden laa. Trods al hans gode Vilje til
at ydmyge sig havde Fortiden endnu for megen
Magt over ham. Han kunde ikke komme bort fra
den Række triste Erindringer, der for ham knyt-
tede sig til den store, mørke Bygning med den
mærkelige Fængselsport. Selv ude paa Kirkegaar-
den ved Forældrenes Grave vilde den rette, søn-
lige Taknemlighedsfølelse ikke rigtig gribe ham.
Ved Synet af den høje Mindesten, som Menig-
heden havde ladet sætte paa Faderens Grav, rørte
der sig endog i hans Sind en sidste Rest af
den gamle Modsigelsesaand.
Der var dog ikke Tale om, at han længer
gjorde andre end sig selv ansvarlig for de Skyg-
ger, der fra Barndomstiden havde strakt sig ud
over hans Liv, og som syntes at vokse med
Aarene. Han kunde blot ikke lade være med
at tænke paa, hvorledes meget kunde være blevet
anderledes for ham, dersom hans Fader og
Moder havde været mindre hildede i deres Tids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
