Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
til ikke at tænke paa det for ikke paany at blive
et Bytte for Tvivlen.
Efteraaret var nu inde. Vildvinen blussede
overalt paa Villamurene, og i Frederiksberg Have
sejlede røde og gule Blade i de skyggemørke Ka-
naler. Per havde hurtig faaet Forkærlighed for
dette stilfulde lille Parkanlæg, hvortil han fra sin
Bolig kun havde godt et Hundrede Skridt. Navn-
lig holdt han af at gaa derinde i den tidlige Mor-
gentime, naar der endnu kun var faa andre Spa-
serende. Høstnattens hele Friskhed slog ham da
imøde fra de store, aabne Plæner, hvor Duggen
laa rødmende over Græsset. Modsætningen mel-
lem den Fred, der her omgav ham, og de Ind-
tryk, han i sin Nyboderstid havde modtaget paa
sine smaa, hastige Morgenture gennem Kastellet
og paa Langelinje, var ham vel ikke altid helt
bevidst men bidrog ikke desmindre til det Vel-
behag, han følte her. I Stedet for Hammerslagene
fra Værfterne og Dampskibenes Stempelslag og Mi-
litærudrykninger med Musik og Trommehvirvler
og al den anden Uro, som dengang havde hidset
hans Fantasi, lød nu en fredelig Fuglesang i hans
Øre, og tavse Svaner gled ham stille forbi paa
sorte Vande med en Holdning og Mine som for-
gjorte Eventyrprinsesser.
Ogsaa det Liv, der paa andre Tider af Dagen
rørte sig i Haven og paa Vejene deromkring, fjer-
nede ham ved sin Egenart fra den Tid og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
