- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
48

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48
omkring den lille Kirke samlede der sig af og til
et Opløb, enten det nu var en Barnedaab eller
en Begravelse, der hidlokkede Nysgerrigheden.
Senere paa Dagen var det Brylluperne, som vakte
Røre; og naar Brudevognen med de hvide Heste
kom op igennem Alleen, fik selv gamle Folk
travlt for at komme tidsnok til at se noget. Men
naar den sidste glade Bryllupsskare rullede ind til
Byen, mødte den et andet Vogntog med stumme
og blege Gæster. Det var de lave, sorte, helt til-
lukkede Vogne, som i Mørkningstiden førte Ligene
ud til Kapellerne paa Kirkegaardene vest for Byen.
En efter en kom de skumplende fra Hospitaler og
private Hjem, enten ganske uden Følge eller led-
sagede af en enlig Droske. Paa samme Tid tændtes
Lygterne i den Række smaaborgerlige Forlystelses-
haver, der laa overfor Kirken. Sangerindeknejper
aabnedes, Hornorkestre larmede, Karuseller gik;
og i Dødens Kølvand strømmede det levende og
levelystne unge København herud i Sporvogn og
Omnibus. Først efter Midnat blev der stille. Lyg-
terne i Alleen slukkedes; og naar den sidste Droske
var rullet ind til Byen med et forsinket Kæreste-
par, hørtes ingen anden Lyd end Klokkeslagene af
Kirkens Ur og nogle enlige, tungsindige Ørken-
brøl inde fra den zoologiske Have, hvor en stak-
kels Løve drømte bag Tremmerne i sit Fængsel.
Det var med saadanne Iagttagelser og Betragt-
ninger, Per underholdt sig selv paa sine ensomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/8/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free