Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
var malet de Ord: »Jeg og mit Hus vi ville tjene
Herren«. Per var uforvarende dumpet derind en-
gang, da han havde været paa Rundtur i Om-
egnen for at sikre sig nogle flinke Faskinbindere
til Sommerens Arbejde i Marken. Inde i Stuen
fandt han en yngre Kone ved en Vugge; et Par
Smaabørn sad paa Gulvet og legede stille. Døren
til Værkstedet ved Siden af stod aaben, og derinde
sad Manden overskrævs paa sin Skærebænk og snit-
tede. Ved Synet af Per rejste han sig og kom ind i
Stuen med forlegen Mine. Det var en midaldrende
Mand, høj og lidt ludende. Hans skægløse, meget
blege Ansigt med de halvt nedslagne Øjne huede
ikke Per. Heller ikke Konen, der henne fra Vuggen
skottede til ham med et næsten fjendtligt Blik,gjorde
noget rigtig tiltalende Indtryk paa ham. Manden
bød ham vel at sidde ned, men det skete uden
al Gæstevenlighed. Forslaget om at lade sig hverve
for Sommeren til Arbejde paa Aareguleringen af-
viste han øjeblikkelig og paa en Maade, der lige-
som fjernede den hele Sag langt fra ham. Allige-
vel blev Per siddende lidt. Der var trods alt
noget fængslende for ham ved denne lille huslige
Scene og ved den hele Stue, hvor der herskede en
Renlighed og Orden, som langt fra var alminde-
lig i saadanne Smaakaarshjem. Her raadede aaben-
bart en Gudsfrygt, der ikke bare var en Stemning
for festlige Lejligheder, men som virkelig havde
formaaet at omskabe et Par Mennesker indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
