Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
og da han var kommen i Seng, havde Tankerne
holdt ham vaagen, saa han først var falden i
Søvn hen paa Morgenstunden. Nu viftede den
friske Blæst ham hurtig Drømmetaagen fra Øj-
nene. Vognen var just heller ikke egnet til at
lure i; det var en gammel, udslidt Jumpekasse,
ligeledes et Avktionsudbytte, saa mør i Værket,
at Fjedrene slog sammen ved den mindste Ujævn-
hed i Vejen. Til Gengæld var Hesten en paalide-
lig norsk Fjordhest, der blot havde den Vane af
lutter Forsigtighed at løbe i Bugter fra den ene
Grøftekant til den anden, saasnart Vejen hældede
en Smule. Den havde et Par Øjne saa fintmærkende
som et Nivellerinstrument, opdagede den mindste
Afvigelse fra det vandrette Plan. For sin Kuskeæres
Skyld havde Peri Begyndelsen ment at maatte plukke
disse Unoder ud af den ved Hjælp af Pisken; men
han havde snart fattet Kærlighed til det lille fromme
og fodsikre Dyr, der Dag for Dag slæbte ham
gennem Egnen i al Slags Vejr og Føre, og han
lod den nu helt og holdent raade.
Saavidt det var ham muligt, indrettede han sig
saaledes, at han kunde lægge Vejen om ad Bø-
strup for i Forbifarten at sige Godmorgen til Inger.
Han vidste, at hun paa den Tid gerne opholdt
sig i Haven for at kunne spejde efter ham, og
alene af den Grund fik disse Morgen-Udfarter fra
Hjemmet en egen stor og festlig Stemning over sig.
Men ogsaa selve Kørslen var ham paa denne Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
