- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
204

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204
»Til Kristen Madsen? Men der er jo ved en
saadan Lejlighed saa mange Mennesker.«
»Ja, netop derfor. Desmere er der for Dren-
gen at se paa. Og, dersom du kan, forklar ham
saa Maskinens Indretning. Han var saa optaget
af den, da den forleden kørte her forbi. Men jeg
kunde jo ingen rigtig Besked give ham.«
»Ja ja, jeg skal gøre det. Men hør, Inger!
Skal vi ikke have en Flaske Vin paa Aftensbordet
idag? Jeg synes, vi skulde have lidt Fest i An-
ledning af vor store Beslutning. Og saa drikker
vi en Skaal for vort gamle Hjem — og for vort
nye!«
En Timestid efter kom han tilbage og tog
straks fat paa Forberedelserne til sin Rejse. Men
da han vilde hente Kufferten ned fra Loftet, var
det igen, som om en usynlig, spøgelseagtig Haand
holdt ham tilbage. Dog, det var dennegang kun
en rent forbigaaende Fornemmelse. En anden og
stærkere Angst drev ham ud mod Livets Røre.
Han følte, at han nu stod ved sin Livsbanes sid-
ste Korsvej. Lykkedes det ham ikke dennegang
at flygte bort fra sig selv og sit Tungsind, vilde
han komme til at dele Pastor Fjaltrings Skæbne,
og Rimalt blev hans Grav.
Den næste Dag rejste han.
* *

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/8/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free